Så er det tid til samlingens uperfekte perle. For Vampyrens Slot er, af en eller anden grund (lille oplag?), vildt svær(d og trolddom) at få fat på. De fleste af de andre bøger i serien kan ofte samles op på dba.dk, pensum.dk eller i genbrugsbutikker, men lige den her tog mig enormt lang tid at finde og så endda “kun” et kasseret bibliotekseksemplar. Hvis nogen en dag falder over et pænere eksemplar, overtager jeg det gerne.
Terninger: Et rødt gul(d)-plettet sæt..
EVNE: 7 / UDHOLDENHED: 16 / HELD: 12 / TRO: 6
Host host hark host. Svagelig helt her. På vej gennem Mauristatias. En bjergrig, snedækket lettere Karpatisk egn.
Jeg søger ly og lindring for mine smertende led og voldsomme tuberkulose i kroen Jærdes Blod. Sært navn når jeg at tænke, inden en af de lokale, en gammel kvinde, begynder at tale til mig på et fremmed sprog. Det kunne være ork? Eller blot bjerg-hick.
Hendes datter, Nastassia, er blevet kidnappet af den onde grev Heydrich og der er brug for en helt der kan befri hende, og hele egnen, for den ondskabsfulde adelsmand.
*Hhhhvvææss* mig? Jamen jeg er jo lam i den ene arm og Soten har taget mit gode helbred! Kun mit held har fået mig så langt! Ok ok ok, så prøver jeg. Min TRO er forøvrigt ikke helt så ringe som den ser ud, i det den starter ud som 1D6+3.
Jeg vælger dog IKKE at tage turen op til slottet med den karet der pludselig dukker op udenfor, inklusiv hovedløs kusk (!). I stedet vandrer jeg via skoven. Det virker dog som en dårlig ide efter kun få skridt, for en kappeklædt og buebevæbnet skikkelse dukker op og har en bjørn på slæb. Vedkommende sætter en pil i mit ben inden jeg får forklaret mig. Da det lykkes, beklager skovnissen Valderesse dog pilen og følger mig på vej imens hun fortæller om greven og slottet. Blandt andet, at greven åbenbart har snuppet slottet fra sin gode bror, Siegfried. Hun følger mig ned til den flod, som landsbyboerne godt nok advarede mig om.
Her venter færgemanden, den super suspekte gnom Snøfte, som Valderesse dog rykker rundt og truer til at opføre sig ordentligt. Sådan noget kan man, når man har backing fra en bjørn. Så Snøfte sejler mig over til den anden side uden shenanigans, hvor jeg hen mod aften render på en hytte, beboet af skovmanden Barandrun. Valderesse havde sagt god for ham, så jeg hviler mit skrøbelig legeme og hører lidt flere historier om slottet, fra denne tidligere eventyrer. Inden jeg drager veludhvilet videre, får jeg en ranke hvidløg med af skovmanden. Sikkert handy nok, med mit dårlige immunforsvar.
Så kommer vi frem til borgen og fremfor at vade ind gennem porten, beslutter jeg mig for at luske lidt rundt udenfor. (fejlslagent TRO-rul). Nå, ind gennem hovedindgangen og ind i borggården. Her er flere muligheder. Jeg kaster mig ud i det og prøver Krypten. Den er låst og jeg kan ikke få den op (fejlslagent TRO-rul). Ok så, jeg prøver tårnet. Her må jeg forbi en talende dør og med mangt et stop og med smertende lunger, når jeg op i toppen, hvor der hænge en række klokker. Jeg fornemmer noget godt ved den af sølv (succesfuldt TRO-rul) og slår på den. Frem dukker spøgelset af Siegfried Heydrich. Ren korsridder-style. Han fortæller, at hans gear ligger gemt rundt om i borgen, men at jeg da kan starte med at hente hans vasal Mikhails magiske sværd, nede i bunden af tårnet. Ja tak, også selvom det ikke giver nogen plusser til EVNE ( Nystuls Magical Aura?). Oplevelse giver mig dog +1 TRO. Jeg beslutter mig for at tjekke lageret, men udover rotter finder jeg ingenting (fejlslagent TRO-rul).
Så det må være hovedbygningen der er mit mål. Her kommer jeg først til en laboratorie, hvor en lille djævleagtigt Kunstig Mandsling sidder på en bjælke, viftende med en bronzetryllestav. Jeg beder ham føre mig til sin herre og jeg kommer i audience hos in house alkymisten Karl-Heinz Matthaus. Han vrøvler en del, men fortæller dog, at grevens søster Katarina er 76 år gammel. Det vil jeg huske til næste spil gotisk Trivial Pursuit. Jeg vandrer videre ud i slotten og render nu på grevens fætter, ja det er familieforetagende det her. Han hedder Wilhelm og virker noget enfoldig som han står der, klædt ud som Dick Turpin. Han siger heller ikke det store, udover at han snakker om et sværd der er skjult i en bog. Intriguing.
Opløftet over mødet med alle disse rare og informative folk, smutter jeg gennem den næste dør jeg møder, selvom der lugter fælt derindefra. Endnu et fejlslagent rul for TRO og jeg står face to face med en ligæder. Under dens stats står der noteret, at jeg skal gå til et særligt afsnit, hvis den rammer mig tre gange. Det gør den så. De første tre gange. Min bævrende og spage sværdarm stivner. Jeg er paralyseret og ligæderen går imod sin egen natur og spiser mig levende.
AAAARRRGGHHHH
Interessant bog. Sjovt mix af Hammer Horror-stemning og mere Ravenlofty gotisk fantasy. Dog pænt umulig med så elendige stats.
Reservoir Elves 
dec 23, 2014 @ 12:43:41
Ja, det er ikke nemt at være en svagelig helt. Og åbenbart også lidt for svag i troen.
Jeg har pakket den bog – sammen med Portal of Evil til min tur til Jylland i dag. Det kan være der kommer en rapport senere.
dec 23, 2014 @ 20:41:06
Fantastisk genfortælling – jeg grinede så meget at min kone ville vide hvad der var SÅ sjovt .. jeg forsøgte at forklare det – hvilket faldt til jorden med et brag 😀 Jeg husker ikke titlen som SÅ svær. Det kunne være man skulle finde den frem igen.
dec 23, 2014 @ 22:27:53
Sjovt det med et sværd i en bog. Det er ca. det eneste jeg husker fra D&D modulet House of Strath (hukommelse kan svigte, det er vel femten-tyve år siden).
dec 24, 2014 @ 06:49:02
House of Stratdh, der er Ravenloft II, right? Det har jeg liggende, selvom jeg strandede efter gennemlæsning af etteren – der er ret hæslig.
dec 24, 2014 @ 09:43:52
Ravenloft II hedder I10 House on Gryphon Hill (1986). Det er et ret mærkeligt og meget interessant modul at læse. Det er sammensat af flere mindre dele med hver sin forfatter, og dets rammehistorie åbner op for en modulær opbygning (ligesom spådommene i 1’ere gjorde det), men på en ret fascinerende måde. Det er klart værd at læse.
House of Strahd er genudgivelsen af I6 Ravenloft-modulet (opr. 1983) udgivet i 1993 opdateret fra first til second ed-reglerne og importeret til Ravenloft-settingen.
dec 24, 2014 @ 10:01:04
Tak, Morten. Jeg tænkte nok du havde styr på tingene 🙂
Jeg vil give Gryphon Hill et læs, når julefreden har lagt sig.
dec 24, 2014 @ 09:45:49
Og så var der også Master of Ravenloft, #6 i D&D’s version af Sværd & trolddom, men den har jeg aldrig fået prøvet (spillede vist kun en eller to af D&D-versionerne af S&T).
dec 24, 2014 @ 16:53:14
Mit indtryk er også at de heller ikke var så gode igen? Jeg kunne dog godt (af ukendte grunde) lide #5, som jeg sikkert anmelder her snart. Derudover kan jeg husker at man spiller igennem nogle af hændelserne i Dragonlance settingen (og bl.a. spiller man Raistlin Majere i en af dem).
dec 28, 2014 @ 20:17:29
De var muligvis heller ikke så gode igen. Husker kun vagt, bl.a. at der var en DragonLance bog, men jeg fik aldrig rigtigt spillet AD&D-versionen af S&T, nok fordi det ikke føltes “rigtigt”.