foto 2(7)Terninger: To røde terninger. Ved ikke hvor de kommer fra.

EVNE: 10 / UDHOLDENHED: 22 / HELD: 8

Forfattet af den eneste Sværd og Trolddom-forfatter der deler navn med et Roxette-album, starter Dybets Djævle lidt tyndt ud…

foto(44)C’mon Luke!

Derudover handler det om, at Goraks Storsejl er blevet brudt, og Sandhedens Skjold forsvundet, hvilet betyder good times for skurken Orguz og hans håndlangere, Khuddamerne (aka ringwraiths) som holder til under jorden. Vi er en køkkenmedhjælper som ham troldmanden fra Tronranerens Gift, Astragal, har fundet ud af, er den sidste slægtning til helten Tancred den Prægtige (prægtigt heltenavn), og vi må drage ned i dybet for ondulere Orguz og hans Khuddamer.

Med os får vi Tancreds sværd og en kat, Tabasha Bazouk, der en slags kattegudinde og kan hjælpe os 9 (!) gange i løbet af eventyret. Og så kan man ”koge” (det står der – skøn oversættelse af ’cook’) sine forsyninger hvis man har brændstof OG insta-killer modstanderen, hvis man rulle 2×6.

Så bliver vi smidt ned i hullet og drager nedad, med en ide om, at vi måske skal finde Dybets originale beboere, Gadonnerne, som måske kan hjælpe os.

Dybet starter rigtig fedt ud. Det er faktisk sådan en slags underjordisk by, hvor orker og gobliner trisser rundt (illustreret af Russ Nicholson!) og der er kroer og generel gang i den. Vi tæver en enkelt ork og smutter forbi kroen Dragens Ånde, hvor vi render på den første Khuddam, Geshrak, som vi tæver. De lokale mennesker hjælper os væk og puffer os i retning af de dersens gaddoner.

Vi finder en ung Gaddon i en hugtandsedderkoppe spind og bliver igen sendt videre, denne gang til en gamme vismand (måske en Gaddon?) der lærer os kodesprog.

Vi drager videre nedad og kommer til Minsaddeuss labyrint, hvor vi først er heldige at gætte den rigtig indgang uden at have fået hintet om, hvilken dør der var den rigtige. Hulerne bag døren lader ikke Steve Jackson noget tilbage, når det kommer til at blive sendt rundt i ring, inkl et par  brutale save-or-die rul. Vi ender dog i et rum hvor Hjertegløden koger. Vi dypper vores sværd i grøden og får +1 EVNE og lærer at Orguz svage punkt, er hans venstre knæ. Ok så.

Det hintes at vi nærmer os Orguz, hvilket er bekymrende, for vi skal vist helst have nakket alle syv Khuddamer inden vi rammer end-of-level monsteret, og alt vi får tævet os igennem lige her, er en ond ånd og en et-øjet kvinde med en armbrøst. Der er for øvrigt her, vi første gang beder den der kat om hjælp.

Vi kommer til en flok elite orker og render her også på Khuddam Barkek, som må æde stål inden sortfolkene slår mig bevidstløs. Som de sande (aka dumme) skurke de er, vil de slå mig ihjel på en snedige og besværlig måde, fremfor bare at kappe roen af den bevidstløse køkkenknægt og jeg bliver sendt ud i en art forhindringsløb.

Vi løber og hopper gennem hulerne med orker i hælene. 2-3 save-or-die rul senere, slipper vi væk fra flokken og mosler os også igennem Hydraens Vulkan, som er flere 50/50 liv-eller-død valg.

Herefter møder vi en handlende, , som vil bytte en Gaddon-ring for mine stridshandsker, som ikke tidligere har været nævnt eller brugt. Fair nok. Jeg kodelæser den til, at være en usynlighedsring der giver mig et instant kill i én kamp. Jeg møder også et par mosegobliner der vil have mig til at overgive mig, hvilket får dem eftertrykkeligt dræbt.

Jeg nærmer mig nu Orguz tårn og få uventet hjælp af et par Trogger (Troglodytter?) der transporterer sten. Jeg bilder dem ind at jeg er i Orguz tjeneste og de giver mig et lift og jeg læser i et af deres papirer, at indgangen til Orguz tårn ligger ved KNIV-delen af muren. Whatever that means. Undervejs synger den ene af Troggerne, der hedder Knibkæbe, en skøn sang om at rive lemmerne af forskellige væsner.

Jeg ryger i clinch med en tågedjævel og en sten vagt og finder så det nævnte stykke mur og sniger mig ind. Her sniger jeg mig gennem tårnet, dræber en ork kok og hans medhjælper, samtidig med at der pludselig dukker et et ’h’ op i Orghuz’ navn. Meget mystisk.

Der går kamplabyrint og død-bag-hver-anden-dør og død-hvis-du-ruller-2-ens i den, og jeg må tæve både en tavs kriger (der falder for et rul 2×6), 3 (!) trolde og noget mudder.

Jeg kommer frem til borgens hjerte og Orghuz og to kopier dukker på. Jeg gætter forkert to gange, men slipper med 2×3 i skade inden  den virkelige Orghuz og jeg må battle. Teksten fortæller mig, at jeg skal kæmpe med Orghuz en gang for hver Khuddam jeg ikke har dræbt undervejs.

Jeg mangler 5!

Og efter første omgang Orghuz er jeg nede på 4 UDHOLDENHED.

Men ha! Jeg har jo dyppet mit sværd i Hjertegløden og så er det faktisk nok med én kamp. Huzza! Og inden han genformer sig, smadrer jeg ham over venstre knæ og skinneben og dybets djævel er nede. Awesome.

Astragal dukker op og suser mig i drømmemode gennem labyrinten og tilbage til hoffet, hvor der står fem riddere. Astragal forklarer mig (inde i mit hoved, forestiller jeg mig) at en af disse riddere er en forræder og jeg har nu ét forsøg til at ordne vedkommende. Der er et fint billede med til at identificere den ridder jeg tror. En af dem har to krydsede knive på sin rustning og det kobler jeg med Org(h)uz fæstning, så ham wacker jeg peger jeg på, og Astragal smadrer ham med en væmmelig formular.

Og fandme, selvom det vist ikke er sådan jeg skulle have gennemskuet det, er det rigtigt og vi sendes til et næsten skamfuldt kort afsnit 400.

Overraskende god bog, hvor hele Dybet er en virkelig sjov og stemningsfulde verden. Men, jeg var rigtig heldig med rigtig mange rul, for ellers kunne HELD:8 nemt have været fatalt og bare ved at bladre rundt, kan man se vildt mange “død bag næste dør” afsnit. Samtidig var der flere steder, hvor det var tydeligt, at visse labyrint-veje førte til det samme, formoder jeg, forfærdelige instant death sted, så ved at lure lidt på tallene, kunne man se, hvor man IKKE skulle gå hen. Det må være fair nok. Der er også meget unødvendigt gøgl. Den der kat brugte vi én gang og så er der en mærkelig du-kæmpe-på-kanten kampmåde, hvor kampene afgøres på direkte 1:1 rul med to terninger. Lidt amok oven i alle de andre dead ends.

Sammenholdt med Mortens succes i Skorpionsumpen, må det siges at være en god dag i Sværd og Trolddom-land.

Advertisements