Andet forsøg ud som rookie rogue i Tyvenes By står min kommende partner-in-Russian-laijver-drama Piotr for.

Jeg er skyggen der hærger om natten. Jeg er Sortsands svøbe. Jeg er…

TYVENES LÆRLING

Tyvenes Lærling, part deux

Tyvenes lærling nærmer sig den eftertragtede juvel. Læg mærke til gargoylerne

Så blev det min tur til at kaste mig ud i Sværd og Trolddom nostalgien. Tyvenes lærling – bogen der i sin tid lærte mig at messing er en legering af kobber og zink. Nu må soundtracket til Thief-spillet på anlægget, terningerne frem, og eventyret i gang!

EVNE 12   UDHOLDENDHED 17   HELD 11

Damn! Max evne betyder virkeligt meget, så kampene bør være en breeze fra nu. Og om man har 17 eller 24 udholdenhedspoint betyder mindre, især når man starter med 40 passive point i madform. I Tyvenes Lærling skal man, ud over at rulle de obligatoriske stats, som noget unikt vælge tre specielle tyveskills fra følgende liste:

SNIGE, KLATRE, SKJULE, FINDE, HEMMELIGE TEGN, DIRKE LÅSE, LOMMETYV.

Det er ikke let, da de jo alle lyder ret nyttige. Jeg ender med at vælge FINDE(Skal sikkert bruge den til at finde skjulte ting man skal bruge for at komme videre!),  KLATRE (komme op steder man ellers ikke ville kunne) og DIRKE LÅSE (af åbenlyse årsager).

Så er vi klar. Historien foregår i Sortsand, og går kort fortalt ud på at man er lærling i tyvenes laug (surprise), som får til opgave at stjæle en juvel – Basiliskens Øje – fra Messing, en af byens rige købmænd. Så til at starte med skal man finde ud af hvor han har gemt den… Man får muligheden for at begynde jagten efter oplysninger på smugkroen Løkken, købmændenes laug eller Messings hus.

Jeg vælger købmændenes laug, og drager afsted. På vej derover kan jeg høre noget mærkeligt i nogle buske, og beslutter mig for at undersøge det. Da jeg ikke har SNIGE, bliver jeg i stedet for overrasket af en frådende LIGÆDER. Den bliver hurtigt hakket i stykker, og kaster en dolk og et par guldstykker af sig. Godt i gang.

Ved porten til købmændenes laug står en søvnig vagt, som man kan prøve at bestikke eller snige sig forbi. What? SNIGE igen? Hm… har jeg valgt de forkerte skills? Der er heldigvis også en tredje mulighed – prøve at finde en alternativ vej ind. Hey, jeg har jo KLATRE, så jeg kan vel finde et nedløbsrør på bagsiden? Det prøver vi. Rundt om bygningen, og ja, rigtigt nok får man mulighed for at klatre op. Desværre bliver jeg afbrudt af købmandslaugets magiske vagthund – en GARGOYLE. Selv med minus 3 i angrebsstyrke pga. at jeg hænger på muren, får jeg vundet første runde, men får at vide at mit våben ikke virker mod dens metalliske (?) hud. Har jeg nogle magiske våben, spørges der? Hm. Måske ligæderdolken?

Jeg går til siden hvor jeg vil prøve at bruge magiske våben, da jeg regner med at skulle angive hvilket våben det er. No dice – jeg bliver beskyldt for at snyde, da jeg umuligt kan have nogle magiske våben på nuværende tidspunkt! Mange tak, Tyvenes Lærling.

Vil jeg prøve noget andet? Ja tak! Har jeg et reb, en kappe eller en kæde? Ikke? Jeg skulle vist ikke have styrtet direkte herhen, og kan efterhånden godt se hvor det bærer hen. Vi må tilbage til gargoylen. Den skubber mig ned på gaden, og jeg prøver at stikke af fra den åbenbart uovervindelige fjende. Har jeg SKJULE-evne, spørges der? Nej? Nå, men bedre held næste gang, gargoylen sætter kløerne i tyvelærlingen, og flyver op til sin hule med den nyfangede lækkerbisken…

TL;DR? Her er den forkortede version af mit eventyr:

  • Gå mod købmændenes laug
  • Smadr en ligæder
  • Gå udenom en vagt og om bag laugsbygningen
  • Kravl op ad nedløbsrør
  • Bliv dræbt af en gargoyle

Det her må være min hurtigste Sværd og Trolddom død nogensinde. Og viser at selv med 12 i EVNE skal man ikke vide sig sikker. Især hvis man tager stederne i den forkerte rækkefølge. Allansia er et random og ubarmhjertigt sted, siger jeg bare 😉

Tak, Piotr! Nogen andre klar på at tackle Sortsands underverdens hardcore udgave af rumspringa? Gennemspilninger modtages frem til 23.59 i aften. I morgen vil Skæbnens Sværd varetages af en særlig gæst.