Dødens AmuletTerninger: Terningerne fra anden gennemspilning af Amok-Væsnet får en chance mere.

EVNE: 10 / UDHOLDENHED: 19 / HELD: 12

Nu bliver det sjovt, for i Dødens Amulet starter vi på jorden. Eller, vi er en virkelig person, der pludselig vågner op i en mystisk verden, klædt ud som en Sværd og Trolddom-eventyrer. Over os svæver et par skumle skikkelser der fortæller, at vi befinder os i gudernes have i en verden der hedder Orb og at de vil kaste os ned på Orb for at gøre en god gerning.

Bom

Vi står nu på Orb og bliver mødt at party eventyrere. De fortæller, at vi er spærret inde og at de har noget de kalder Dødens Amulet. Deres troldmand kan teleportere én person ud af hulen og de mener at jeg som dumpet ned af guderne (the choosen one!) skal gøre det. De stikker mig amuletten og lige som de blive slagtet, bliver jeg sendt afsted og får at vide at jeg skal afsted mod lærdommens by Grålev.

(her hopper bogen rigtig mange afsnit, uden nogen valgmulighederne)

Jeg dukker nu op på en slette og render på en flok amazone-lignende kvinder. Jeg fortæller dem dumdristigt om min mission og de tager mig med til Grålev. De er åbenbart en slags byvagter. De snupper også mit sværd. Så fører de mig til templet, hvor deres lede præstinde Hawkana snupper amuletten fra mig og smider mig på porten.

Fordømt. Jeg vandre trist rundt i gaderne og ender med at gå til ro i en lade. Her dukker ridderen fra eventyrgruppen op i en drøm og fortæller mig, at jeg må skaffe amuletten tilbage og at tyvelavet måske kunne være en løsning. Her dukker der så også en anden ridder op. En dødsridder. Og det er ikke en drøm. Ham får jeg med møje, og uden sværd, hugget i gulvet og spøgelsesridderen dukker op igen og giver mig sit seje +1 sværd.

Jeg besøger nu kroen Den Røde Drage og roder mig, pga en forbandet amulet jeg har fundet på gaden, i clinch med kroværten og en lejemorder. Det ender dog roligt og de lover at sætte mig i kontakt med lauget.

Så dukker der to badass karakterer op. Cassandra og Tyutchev – to seje eventyrtyper der emmer af ondskab. Vi snakker lidt og jeg kommer til at fortælle lidt for meget om amuletten, tror jeg. Derefter skilles vores veje.

Jeg render finder herefter tyvene, ud fra kroværtens dessiner og får dem overtalt til at bryde ind i templet, men først da jeg har lokket med Dødens Amulet. Jeg bryder ind sammen med denne charmerende flok af skurke; Arfjæs, Rottejemmy, Blodhjerte og unge Lord Mimm. Min første tanker er, at de lyder tyvstjålet fra et Johs scenarie.

Flokken stikker dog hurtigt af og jeg må alene kæmpe mig forbi en tempeltjener og ind til hende Hawkana. Jeg har intet af de seje udstyr der kan gøre kampen nemmere, så hendes EVNE: 12 gør et voldsomt indhug i min UDHOLDENHED inden jeg får min amulet tilbage.

Tyvene dukker op igen og vi stikker af sammen. Udenfor render jeg igen på Cassandra, Tyutchev og sidste medlem af dere gruppe, troldmanden Thaum. De vil have amuletten og vi ender i kamp. De er dog for vild en flok og uden egentlig kamp, slår de mig ihjel. Gå til 14….

Eller. Nej. Jeg ryger faktisk op til de to gutter der hentede mig til at starte med. De tilbyder mig endnu chance og sender mig tilbage til hulen med korsridderne.

Ok. Nu spoler vi. For det er lidt det samme.

I stedet for at fortælle vagtkvinderne på sletten om min mission, spiller jeg nu døvstum. De tager mig med til byen. Her går jeg lidt rundt og bliver kontaktet af en af dødens håndlangere der kræver amuletten. Jeg smadrer ham og læser op på guderne på det lokale bibliotek inden jeg træder i en bjørnefælde. Den er sat op af dødskultister der vil have amuletten, men inden de slipper væk med den, kommer der en flok krigerkvinder og erobrer den, så den kan komme tilbage til templet og storylinen.

Deprimeret vandrer jeg rundt men bliver undsat af en flink vismand, Apothecus, der råder mig til at søge hjælp hos tyvelauget og derudover giver mig både guld og magisk ring og beder mig komme tilbage når jeg ved mere.

Så smutter vi over til Den Røde Drage, laver en aftale med en flok tyve og vælge denne gang at provokere Tyutchev og Cassandra til kamp. De stikker dog af, inden jeg kan ondulere dem helt. Tilbage til Apothecus for at spise aftensmad. Han har en ”ven” på besøg, Diodorus, og de giver mig flere gode råd og en stor rubin. Total flinke fyre.

På vej hen til tyvene bliver jeg tilbudt et job af et par skumle ”studenter”, aka gale videnskabsmænd, Moreau og Polonius (I kid you not), der skal have testet deres hjemmeskabte monster. Da det kommer til betaling har de dog ikke noget guld, så de giver mig en scroll of pinefuld undergang.

Turen går igen med tyvene og jeg bruger min scroll på Hawkana, hvilket gør kampen noget kortere. Udenfor falder de onde eventyrere over mig, igen, men denne gang påkalder jeg mig den gud som Apothecus foreslog mig, og inden de overmander mig, bliver jeg samlet op af ørn der flyver mig til byporten.

Her bevæger jeg mig, igen på Apothecus’ opfordring, mod kirkegården, hvorfra jeg skulle kunne komme ud og afsted mod Stjernebjerget, hvor der skulle være en port tilbage til vores verden.

Afsted går det og samtidig med at jeg rammer bjergene, finder jeg en hule bag et vandfald. Lidt labyrint fører frem til fire døre, med mærkerne Slange, Abe, Skarabæ og Drage. Jeg prøver først Skarabæ og ud kryber Damohl, den uhyggelig søn af guden Nil. Han vil opsluge mig, men jeg får dog chancen for at redde mig igennem en anden dør og jeg prøver Dragen. Det er et hit og jeg kommer ind til en sarkofag med en mumie, bevæbnet med et spyd og et sværd. Jeg snupper spyddet, der viser sig at være en dragedræber og efter at have tævet mumien smutter jeg videre. Udenfor hulen render jeg på en flok grisemænd, som efter overdragelse af min ædelsten, giver mig noget harpiks som kan bruges til at lave et skjold. Jeg er nu godt oppe ad Stjernebjerget og jeg fornemmer en drage forude. I bedste Bilbo stil sniger jeg først tættere på og hapser et par skæl som jeg harpikser til et skjold inden jeg marchere mod dragen.

Jeg forklarer den, at jeg skal tilbage til min egen verden og samtidig kan redde Orb fra Døden, ved at bringe amuletten med. Den foreslår, at jeg ligger mine våben og går igennem portalen. Jeg tænker dog, at jeg næppe står jer med et dragedræberspyd og et drageskælskjold blot for at smide dem på jorden, så vi ender i kamp. Jeg er lidt nede på UDHOLDENDHED, men heldigvis giver spyddet dragen 5 i skade pr hit. Da den er nede på 5 UDHOLDENHED forvandler den sig til en gammel mand, der takker mig for at have reddet ham fra en forbandelse. Jeg tror ham ikke over en dørtærskel og hugger ham ned, hvorefter han, selvfølgelig, hopper tilbage i drageform. Herefter er vejen og portalen åben tilbage til jorden og til 400!

Det er en sjov bog. Det er lidt tøset med den der start forfra mekanik, men på den anden side er det jo ikke meget anderledes fra, at starte forfra i alle de andre bøger.

Persongalleriet, pantenonen og universet har masser af stil og stemning og tegningerne er fede. Og så er det sjovt, at rigtig mange kampe stopper inden modstanderen er død. Det gælder både mod Tyutchev og Cassandra, mod kroværten og lejemorderen og mod dragen og en griff som jeg ikke lige rendte på. Gode stats er dog et must, med blandt andet to EVNE: 12 modstandere. Der er dog en del EVNE-boostere rundt om.

Advertisements