Nu har jeg jo tilfældigvis en kopi af den nye udgave af Amok-Væsnet liggende. Så jeg prøver altså lige igen…

foto 3Terninger: D6 fra mit faste D&D 3.5 terningesæt og ditto fra mit senest indkøbte sæt, hentet i sommers i Orcs Nest i London.

EVNE: 11 / UDHOLDENHED: 22 / HELD: 10

Med bedre stats forsøger vi igen. I stedet for at træde på den magre mand, prøver jeg at snakke med ham. Resultat: et sværdstik i låret. Så flår jeg ham med mine kløer.

Terningerne sender mig i samme retning som sidst, men denne gang klarer jeg mit HELD-tjek og får onduleret troldmanden før ridderen. Mwhaahaha.

Videre. Ind i et rum, hvor ligene af nogle orker og riddere ligger. Jeg roder ligene igennem, takke være et ok rul med terningen, men bliver afbrudt af tre kødædere, som ikke er tilfredse med, at jeg piller ved deres mad. De bliver flået i stykker og jeg kan lede videre. Jeg finder en flaske, som jeg dog taber. En åndelignende ting slipper ud, siger noget på et sprog jeg ikke forstår, men jeg kan pludselig selv vælge, hvilken vej jeg vil går. +2 HELD point.

Videre i hulerne og endnu et party må lade livet. En Voldsmand (jeg tænker han har været en ”thug” på engelsk) og en kriger og en tyv. Jeg finder et smykke på dem, der kan finde hemmelige døre.

Hulerne vil dog ikke slippe deres tag i mig og jeg render både på Det Gale Bæst, Den Altædende, en ting i kiste der forbander mig OG to blodorcer inden en stemme pludselig taler til mig. Så jeg kan forstå det! Fedt. Den vil fortælle mig om Zharradan Marr og beder mig komme længere ind i hulen. Det gør jeg og går dermed lige i Hakkedyrets baghold. Den spidder mig og æder mig. Fordømt!

Ved at flikke tilbage gennem min rute, kan jeg også se, at jeg missede en hemmelig gang (som min halskæde burde have alarmeret mig om). Så vil man jo heller ikke vinde…

Men stemningen er stadig fed. Jeg tror jeg vil give Amok-Væsnet et par forsøg mere på et senere tidspunkt.

Reklamer