foto(39)Terninger: Baseret på Troldkarlens rygte, har jeg fundet min Lamentations of The Flame Princess Duvan’Ku Dead Sign terning og kombineret den med en, hvor der i stedet for ‘1’ er et dødningehoved. Så er stemningen slået an.

EVNE: 9 / UDHOLDENHED: 17 / HELD: 11

Så er det tid til at battle troldkarlen Razaak, i en bog flere allerede har beskrevet som svær(d) og grænsende til urimelig. Fedt at starte med EVNE: 9. Endnu engang er det hos Yastromo vi starter. Nogen er kommet til at befri åndemaneren Razaak og jeg skal drage ud for at finde hans sværd og nogle beskyttende amuletter, så han kan blive gravstedt igen. Yastromo har tydeligvis enten mere travlt, eller mindre tiltro til mig, end ved starten af Temple of Terror, for der er ingen trylleformularer denne gang og heller ingen forsyninger. Kun en flaske med helbredende drik, der kun batter det halve af 10 x forsyninger. Oh well. Jeg rider afsted og bliver pronto angrebet af  pilefluer, som koster mig 4 UDHOLDENHED og brugen af en dosis helbredende drik, da de er pissegiftige. Og jeg blev endda kun ramt af én! En hule må herefter udforskes og efter at have åbnet en kasse med to monstre, Radhulke, finder jeg en laber ringbrynje (+1 EVNE).

Videre på vejen bliver jeg overfaldet af tre kameleonitter. Jeg smører mig efterfølgende ind i deres blod og kan nu, vist nok, camouflere mig engang i fremtiden. Det næste jeg møder er en stakkels skovhugger der er blevet overfaldet af orker. Jeg begraver ham og finder en del loot i ruinerne af hans hytte, bland andet et fornuftskrystal, noget guld og en kniv. Kniven bytter jeg kort efter med Knogledalens vogter, som til gengæld giver mig en ring der kan hjælpe mod varulve. Det går da meget godt! Jeg rider gennem knogledalen og spotter en sten med noget skrift på. Blablabla84blabla og derefter run in med fire gobliner til hest. De bliver nemt pryglet i smadder og jeg fortsætter gennem en lille skov. Her render jeg på nasty skovdæmon og i den hule finder jeg  en sølvstav med nummer ’37’ i bunden – den er en del af to. Der er også en pose og en hjelm. Ovenpå mit held med rustningen sidst, hopper jeg over hjelmen, men i posen finder jeg et lys, et par guldstykker og et pergament der omtaler den frygtelige Gargantis (aka, Enhjørninge-Tyranosauren), hvis horn er magisk. Videre.

Jeg holder hvil og så kommer varulven farende. Jeg peger med ringen, 123, varulven flygter. Det gør den griff der overfalder mig næste dag desværre ikke og den flår en del i mig inden den må bide i græsset. Dens vildkvinde rytter har knækket halsen i dyrets endelig styrt og jeg snupper hendes skjold. Et awesome +1 EVNE af slagsen. En kasse med dukke der forvandler sig til en ler homunculus afdækker en regnbueagtig ring og så kommer jeg frem til den tågedækkede sø, hvor Razaaks originale banemand sidder i sin ensomme båd med sværdet i sine skelethænder. Jeg overtager der og smutter tilbage mod Yastromos tårn.  På turen må jeg hugge mig igennem både en kentaur og en kæmpe og min UDHOLDENHED er ikke imponerende (5!). Den hjælpes dog lidt op af elverkvinden Jella, som jeg får ud af en fælde. Jeg får mig også en ny ven, i det jeg møder Symm, kappen og buen afslører at han er ranger, og vi følges ad ned til Yastromos tårn. Men den gamle knark mangler og pludselig dukker der en ånd op og fortæller, at Razaaks tjenere har kidnappet troldmanden. Vi pisker ham til undsætning og finder ham bundet i et pentagram omgivet af djævleyngel. Rimelig wimpy djævleyngel viser det sig og vi får vores mentor med hjem til tårnet og han disker op med genopfyldning af dunken med helbredende drik. Her sidder vi og venter på hans henchdwarf, der skulle skaffe mere info. Han dukker dog ikke op og vi ridder mod byen Mosevand, for at lede efter begravelsespladsen, hvor Razaaks far ligger begravet.  Undervejs ryger vi i kamp med en abemand (endnu et væsen som burde være dræbt i Ondskabens Skov!).

Vi finder kirkegården i udkanten af Mosevand, og frem dukker 6 skeletter, åbenbart på grund af den der benring jeg fik i Knogledalen. Men bom, her finder vi udover info om Razaaks far, Tamal, også den anden del af sølvstaven der viser sig at være en lammelsesstav. Jeg tænker den har Gargantis-killer skrevet henover sig med flammebogstaver. Vi galoperer i højt humør mod Stenbro, hvor vi skal mødes med dværgen Borri, der kan hjælpe os videre på rejsen. Det har han tænkt skal ske i luftballon og jeg beder ham sætte kurs mod Bronzesletten. Vi render dog ind i noget blæsevejr og jeg bliver bedt om at rulle 1D6. 1-2 går til X, 3-6 gå til Y. Jeg ruller 4. I styrter ned og dør. What. The. Fuck. To-tredjedele insta-death risiko. Jeg hader dig lidt lige nu, Ian Livingstone. Jeg synes ellers virkelig jeg var godt kørende, trods dårlige stats, med masser af gear og trinkets og spor med interessante tal. Oh well – jeg var jo forberedt på en killer.

Reklamer