Gæsteindlæg af Mads Brynnum.

20141208_144305Terninger: Fantask-terning og d6’eren fra mit oprindelige røde basissæt.

EVNE: 11 / UDHOLDENHED: 18 / HELD: 8 / FRYGT: 9

Det er en rigtig møgaften. Det er mørkt, det regner og en gammel, hvidhåret mand har garanteret vist mig ned af den forkerte vej. Pis! Så når jeg garanteret ikke min aftale i morgen.

Pludselig løber noget – nogen! – ud foran bilen. Jeg rammer og i det glatte føre havner jeg i grøften. Jeg var sikker på at det var præcis den samme hvidhårede mand, men det kan jo ikke passe. Og da jeg går ud og kigger er der ingen.

Bilen starter ikke, og der er mindst tyve kilometer til nærmeste by og et værksted. Men så flænger et lyn himlen og afslører et stort hus hvor jeg måske kan søge ly og hjælp. Jeg iler derop og skutter mig mod regnen og lægger slet ikke mærke til at der ikke er nogen telefonledninger ind i huset. Det lyder ret slemt, ikke? Men herfra bliver det bare værre.

Jeg ser lys lidt væk fra hoveddøren og går hen for at undersøge. Jeg overhører en mystisk samtale i køkkenet, men har ikke lyst til at påkalde mig lige netop de mænds opmærksomhed. I stedet går jeg tilbage og ringer på. En butler tager imod mig og mens jeg venter på husets herre kigger jeg lidt på et billede af en ung kvinde. Billedet taler til mig og advarer mig mod at drikke husets hvidvin. Men hun giver mig også et par frygt-point. Frygt er en ny egenskab man har, og hvis man når op på sit max frygt bliver man ganske enkelt skræmt til døde. Efter det snakkesagelige maleri møder jeg huset Dromers herre som byder på lidt let mad og vin, men ikke før end han har stirret på mig med et blik der indgyder mere frygt. Jeg holder mig til rødvinen, men bliver alligevel helt døsig af cognac, kaffe og ost.

Da jeg vågner ligger jeg bundet på en seng. Det er stadig nat. Jeg prøver at smadre vinduet og skære mig fri, og det lykkes uden knubs. Men hvorfor jeg var bundet og hvem folk i det her mystiske hus er ved jeg stadig ikke.

Ude på afsatsen begynder jeg at undersøge forskellige værelser. Jeg kommer ind i en slags laboratorium, men uden at finde noget. I næste værelse er der et skrin på en kaminhylde, en seng og nogle underligt bulende gardiner. En lur er fristende, og jeg gad også godt undersøge det skrin, men noget siger mig at man skal passe på med at vende ryggen til bulende gardiner, så jeg starter der. Bag gardinet lurer en zombie! Min frygt skyder i vejret, og kampen bliver ikke nemmere af at jeg kæmper med -3 evne, fordi jeg endnu ikke har fundet et våben. Det lykkes, men jeg kan se at min relativt lave udholdenhed kan blive et problem – i Rædslernes hus er der ingen forsyninger til at afhjælpe den slags. Og det står endnu værre til med min frygt som er på 8. Men bogen har lovet mig at der vil være mulighed for at sænke den, så jeg tænker det nok skal gå.

Lidt senere tilsmiler lykken mig da jeg finder et opbevaringskammer med blandt andet en kniv og et bundt hvidløg. Kniven bringer mig op på mine oprindelige 11 i evne, og hvidløgene kan jeg garanteret godt få brug for i det her helvedes hus. Jeg finder også en flaske med en ”klar væske” som jeg prøver at drikke. Jeg burde have vidst bedre … Det er forgiftet hvidvin, så jeg når alligevel ikke min aftale i morgen.

Og dog. For jeg var jo blevet advaret mod hvidvin, og ærlig talt føler jeg mig lidt snydt af ”den klare væske”. I det øjeblik jeg åbner flasken burde jeg jo vide at det er hvidvin. Og det ved jeg at jeg ikke må drikke, så jeg vedtager at jeg må tage en mulligan på det valg og går i stedet videre ud af rummet.

Næste værelse har blandt andet et vindue som jeg kigger nærmere på, og det var så min anden fejl. Gardinet blafrer nemlig ildevarslende, og pludselig er jeg oppe på de ni frygt som er nok til at slå mig ihjel. Så her ender mit eventyr (endnu en gang) da jeg blev skræmt til døde i rædslernes hus. Af et gardin.

Reklamer