foto 1Terninger: To af de USSR-terninger jeg brugte, da jeg spillede Apocalypse World med Oliver.

EVNE: 11 / UDHOLDENHED: 20 / HELD: 12

Så skete det! For første gang i år, dukkede der besøgende op på bloggen fra google, i jagten på en “pornojulekalender”. Jeg må, igen i år, skuffe. Tilgengæld…

Jorden er i 2453 blevet underlagt den øgleagtige arkadianer-rumrace. De styres af en central computer på en fjern planet. Vi er helten der skal befri menneskeheden og det ved hjælp af et lasersværd og hints til en 9-cifret kode, som vi skal finde på tre andre planeter; Tropos, Radix og Halmuris, hvor der er modstandsbevægelser.

Vi lander først på Tropos, under dække af at være handelsrejsende, og smutter i retning af klubben Fission Chips (haw haw haw), hvor den lokale oprørsleder Bellatrix skulle holde til. Vi sniger lidt rundt og finder ud af, at klubben befinder sig under en nedlagt spilleklub. Her hustler vi os lidt rundt og følger, lidt troskyldigt, de anvisninger som de ”lokale” giver os. Vi går ind i en telefon(agtig)boks hvor gulvet forsvinder og vi lander nede i kælderen. Her bliver der kørt skarpt forhør og jeg bliver blandt andet bedt om at slå en bartender ihjel, da ”han er spion”. Det nægter jeg og det falder i god jord. Til sidste bliver begge sider enige om, at den anden er rigtige oprørere og jeg får et digt stukket ud. Det er her, som Nis allerede har nævnt, at Oprørets Planet falder fra hinanden, for der er jo ingen tal i den danske version af det her digt!

foto 3 Oh well. Jeg fortsætter sgu alligevel og drager mod Radix, hvor jeg indlogerer mig på et dyrt hotel, hvor jeg sniksnakker med forskellige folk. Jeg får fornemmelsen af, at det er på universitetet tingene sker og smutter derud.

Uni ligger ved siden af en museum, som jeg beslutter mig for at gå forbi først. Her render jeg på en tvær Arkadianer-kustode, som jeg bestikker til at lukke mig ind i området bagved. Her spotter jeg en ubrugt Braon-granat, whatever that is, som jeg må eje. Derfor ender kustoden og jeg i clinch og han bliver mit første kampoffer. Jeg flygter gennem gangene og slipper med nød og næppe ud.

Ovre på campus får jeg snuset mig frem til, at professor Zakarias er den rette mand at snakke med og at der er en oprørsgrupper der hedder ”Det Sorte Øje”. Desværre beslutter jeg mig for at se hans forelæsning… og falder i søvn! Han har dog efterladt en note om, at vi kan mødes klokken 11 dagen efter.

På vej tilbage til hotellet føler jeg mig forfulgt og hopper af toget. Jeg formår at ryste forfølgerne af mig, men render tilgengæld på en dræberrobot der huserer gaderne, på jagt efter mennesker. Den må smage Braon-granat og det bryder den sig ikke om!

Næste formiddag er jeg tilbage på uni, men desværre er Zakarias blev hentet af Arkadianerne og jeg når kun lige at skimme hans kontor, før jeg også bliver arresteret.

Under der efterfølgende forhør beslutter jeg mig for at sladre om planetens rebeller – ikke at jeg rigtig ved noget og de dekadente Arkadianere beslutter sig for at jeg må kæmpe mig fri i deres arena. Meget oldschool.

Her må jeg tæve en Skabrok og en Lafodrom (don’t ask) før de smider mig på mit rumskib og sender min kujonagtige røv videre mod Halmuris.

På den kolde og golde planet går jeg på jagt efter transport til den nærliggende mine (og et nyt lasersværd). Jeg møder en smuglertype der godt vil sælge mig et sværd, men han vil have 1000 credits for det. Hvis bare jeg ikke havde boet så ekstravagant på Radix! Nå, i stedet må jeg løbe et par smuglerærinder for ham og det går dårligt, så det hele ender med at jeg dræber en vagt undervejs og snupper hans sværd. Jeg bevæger mig ud mod kanten af rumhavnen, roder mig i kamp med endnu en vagt og kravler derefter over hegnet og går mod minen. Selvom det er udenfor er det ret labyrintisk og på et tidspunkt drejer jeg om er forkert hjørne/i en gal retning og ender med at fryse ihjel i en snedrive. Trist endeligt.

Dette er den første af de danske Sværd og Trolddom-bøger, som ikke er skrevet af Jackson/Livingstone. Det er Robin Waterfield der står bag og jeg synes ikke bogen er vildt vellykket. Der er selvfølgelig oversættelses-problemet men bogen er også fyldt med steder, hvor sporene slår krydser og knuder, så der er mange informationer om, hvad der er sket før, af et andet spor. For eksempel er det tydeligt at slutningen af episoderne på Radix er skrevet som om man bor på det andet, og billige hotel, og der bliver nævnt en masse ting, jeg ikke har oplevet, fordi jeg jo boede fancy.

Oh well. Der er også fine ting, som den aktive brug af billederne, fx når man skal finde tal-spor på Zakarias’ kontor.

foto 2De næste to dage er det gæsteindlæg. I morgen vil Mads tackle “Rædslernes Hus” og onsdag vil Jean kæmpe sig igennem “Dødens Labyrint”. I er for seje. Husk, ingen snyd og find de rette terninger. Der er karakterark her.

Advertisements