foto(32)Terninger: To edderkoppeterninger, indkøbt til Apocalypse Drow.

EVNE: 10 / UDHOLDENHED: 16 / HELD: 9

Zanbar Bones, Nattens Hersker, hærger den rare by Silverton. Der er brug for en helt der kan ondulere ham. Men først må vi til verdens mest sleazy havneby for at søge hjælp hos troldmanden Nikodemus. Sortsand, Tyvenes By.

Det her er lidt særligt. Tyvenes By var mit første møde med fantasy og rollespil. Bogen stod på skolen hvor jeg gik indtil 7. klasse og jeg har næppe været mere end 10-11 år, da jeg fumlede den ud af bogreolen og var insta-smitten af det fantastiske cover.

This is where it all began. Sortsand.

Med 30 guldstykker og et sejt sværd ankommer jeg til Sortsands byport. Kæphøjt fortæller jeg, at jeg kommer for at finde Nicodemus. Det giver mig eskorte. Direkte i fængsel. Her tilbyder en gammel mand at få mig ud for 10 guldstykker men jeg foretrækker at lade som om jeg har pest og kan forlade cellen, da vagterne stikker af, med et handelsbrev og yderligere 2 guldstykker.

Jeg går ad Markedsgade og shopper lidt helbredende urter hos en halvork kræmmer. Der bliver også tid til et besøg på kroen “Den Plettede Hund” inden jeg ud af det blå, bliver overfaldet af to tyve. De er ikke det store problem, men inspireret af dem, vælger jeg at tiltvinge mig adgang til en stort hus. Her når jeg både at blive forgiftet, forbrændt, nedkæmpe en flyvende ilddjævel inden jeg dræber husets ejer. Charmerende helt her. Jeg smider også et par rådne tomater efter en gut i en gabestok – der dikterer teksten.

Jeg rammer nu Den Syngende Bro, hvorunder Nikodemus bor. Huzza! Den gamle knark vil gerne hjælpe og fortæller, at jeg skal ramme Zanbar Bones med en sølvpil og derefter drysse en opløsning af heksehår, lotusblomst og sort perle over liget. Og nåh ja, så skal jeg også lige have en enhjørninge tatovering i panden. Oh yeah. Det bliver vildt.

Jeg siger farvel og kommer ned til havnen og sniger mig ombord på et piratskib og når både at presse en badende kaptajn for oplysninger og snupper en pose med seks sorte perler fra en pirat. One down. Four to go.

Piratkaptajnen fortalte mig vejen ned til sølvsmeden Ben Borryman, der gerne vil fixe mig en sølvpil. Jeg render også på en smed der udstyrer mig en ringbrynje, der få min EVNE på på 10 igen (og en +1 bonus for et skjold jeg fandt tidligere). Det var to af fem stykker Zanbar Bones-dræber udstyr.

Den næste finder jeg i den i byens park, hvor en rimelig tøset løvebuskmonster skal have tæv før jeg kan snuppe noget lotusblomst.

Et smut forbi kroen “Frøen og Svinet” og herefter finder jeg Jimmy Quicktints tatoo parlor og slipper 10 guldstykker for en enhjørninge-med-sol rædsel i panden. Godt der ikke er en KARISMA-egenskab. Så mangler jeg kun noget heksehår.

Men alas. Så kommer jeg til stedet jeg frygtede. De her to gutter kommer gående imod mig og så ved jeg fra gamle dage, at det er game over.

cot-024Lige meget hvad der sker herefter, ryger jeg nu ud af Sortsand. Så jeg tager den hurtige løsning og kravler op i et træ og firer mig ned på den anden side af bymuren med mit reb.

(*Nørdquiz* En af de to troldebyvagter ovenfor, de hedder Mavesur og Klumptud, har en slægtning der dukker op i en anden Sværd og Trolddom bog. Hvilken? Bonuspoint for, hvilken slægtning det er.)

Så nu står jeg udenfor Tyvenes By og mangler bare lidt heksehår for at kunne tage kampen op mod Zanbar Bones. I stedet står det på en skamfuld hjemtur til Silverton. Med en enhjørning tatoveret i fjæset.

Så tæt på!

Advertisements