Som sagt vil jeg rigtig gerne spille noget kampagnerollespil når vi kommer på den anden side af Påske. Og jeg er ikke kræsen. Fra hoften kunne jeg lynhurtigt finde 10 kampagner eller ideer jeg godt gad køre selv eller være spilleder på. I ikke prioriteret rækkefølge:

  • ”The Judas Grail” – Titlen kommer fra et Kult købescenarie, som vist er ret ringe, men det er en fed titel til en 90er-zeitgeist-angst kampagne i bedste Kult, Unknown Armies og Fusion-stil. Masser af blygråt regnvejr, dårlige skæbner og sammenbidte antihelte.
  • ”Ørkenens Fribyttere” – Jeg har skrevet om den tidligere, men i det jeg er ved at opbygge min samling af Jeremiah tegneserierne, er det stadig aktuelt. Post-apocalypse rejsen rundt mellem små samfund løsen (læs: roden sig ud i) problemer. Passer perfekt til en seriel kampagne med små afsluttede historier/scenarier. Så kunne jeg også få prøvet Atomic Highway-reglerne.
  • ”Beyond the Mountains of Madness” – den næststørste af de officielle Call of Cthulhu-kampagner (i mine teenage-år var jeg spiller I the big one, Horror on the Orient Express). Den har jeg også skrevet om før. Den er fed og ol’ school.
  • Warhammer – I december nævnte jeg inspirationen til en cirkus-kampagne ala Carnivale og jeg har også leget med tanken om en Tulipan-craze købmands-intrige-kampagne sat i Marienburg. Og ellers er jeg også frisk på at tage endnu en tørn med The Enemy Within.
  • Over the Edge – Asger, som spillede med i min sidste Over the Edge-kampagne, har lånt et par af mine bøger og kører nu sin egen kampagne i Aarhus. Jeg vil altid gerne spille mere Over the Edge. Altid.
  • ”A Study In Emerald” – efter at have fedtet med brætspillet et par gange er jeg blevet overbevist om, at spillets univers ville være perfekt til en kampagne. En bombebevæbnet anarkistisk modstandsbevægelse der på tværs af Europa forsøget at bringe Cthulhuide kongehuse til fald – ja tak! Ved ikke lige hvilket system der ville klæde den.
  • Delta Green – 2014 byder formodentlig på en ny og opdateret version af Delta Green universet, men jeg ville nok bare køre det 90er-X-Files-style med telefaxer og 5-kilos mobiltelefoner.
  • Apocalypse World – jeg tror godt jeg tør prøve kræfter med en AW-kampagne. Jeg nåede at få spillet lidt med Oliver som CM og det er system og en stil jeg rigtig godt kan lide som spiller.
  • ”Sense of the Sleight of Hand Man” – en kickstarter som jeg stadig går og venter på det fysiske eksemplar af. Skrevet af Dennis ”Delta Green” Detwiller og som har høstet rigtig flotte anmeldelser. Jeg korrekturlæste 20 sider af kampagnen og synes den virkede noget railroady – men det kan jo sagtens være anderledes
  • ”A Field in Poland” – min tidligere beskrevne ide til en Lamentations of the Flame Princess-kampagne, med udgangspunkt i Better Than Any Man. Solomon Kane møder Sleepy Hollow møder Lovecraft D&D.

Så, nu skal jeg bare finde nogle folk at spille med – men med den varierede tilbudsrække ovenfor skulle det vel være muligt at finde nogen folk der ikke KUN vil spille Pathfinder eller Vampire.

Advertisements