Julekalender: Fønix #15 (februar 1997)

Skriv en kommentar

scan0016“Jeppe Norsker, fønix-skribent fik “en stank af død” tæt ind på livet, da han nytårsaften heltemodigt forsøgte at redde en bil fra at brænde. Med et velrettet spark til den brændende bylt, satte han ild til sig selv og sine bukser, hvorefter han efter eget udsagn mest lignede en fire elemental” (side 7)

Så starter den, for mit teenagerollespils i hvert fald, vigtigste Fønixserie; Ask Aggers Holocaust. Det alternativt historiske 2.verdenskrigs setting, hvor atomskyer og nordiske guder har gjort deres til, at krigen er fortsat op i 50erne blev brugt til en lang række kampagner og scenarier i Assens i slut-90erne, ikke mindst min egen favoritkampagne, The Omega Squad, hvor karaktererne var okkulte investigators under FBI. Min gode ven Martin får stadig vemodige julelys i øjnene når snakken falder på Holocaust (settinget – ikke the real thing) og han har indrømmet, at han dengang skrev mails til Ask med uddybende spørgsmål til verdensbilledet. Holocaust kører over de næste numre og kan selvfølgelig også findes i trilogien Jagten  (som ikke blev Otto-nomineret på grund af nogle rerun-regler?),  Nibelungentreue og Det Sidste Korstog.

Dette nummer tæller også et langt interview med Jacob Stegelmann, der har fået Sleipners Kulturpris. Interviewet lever hovedsageligt igennem de to intervieweres (Palle Schmidt og Peter C. G. Jensen) aparte ping-pong.

Og et Höl scenarie – håndskrevet, selvfølgelig. Det spil var cirka lige så trendy som som det var uspilleligt – det burde faktisk have sneget sig med på top-10 listen fra sidste nummer på ren hipsterfaktor. Gad vide, hvor mit eksemplar af grundbogen endte?

I Centralen er der anmeldelser/gennemgang af overståede conner, hvor Spiltræf XI er beskrevet. Legendarisk fynsk con, hvor kommunisttemaet faldt sammen med den legendariske gær-hamstrings lookout, hvilket gjorde (ufrivillig) meget for stemningen. Der er så mange ting fra den con. Fra Jacob Klünders ufærdige AD&D scenarie til en fantastisk banket, itusprungne clay-o-rama monstre over det fremragende Apollo. Vist også den første kongres, hvor jeg var af sted sammen med Stefan – det er sket en del siden.

Julekalender: Fønix #14 (december 1996)

Skriv en kommentar

scan0017”No Marcie! You didn’t have to do that!” (side 19)

Brian ”rpgforum” Rasmussen har siden Fønix #13 skrevet om rollespil og internettet og dykker i dette nummer ned i noget, der for os 2013-hoveder er helt naturligt, men dengang var nyt og sært. Rollespilssystemer… der kun findes på internettet, og som endda er gratis. I dag flyder nettet over med den slags, men Puppetland som er spillet i artiklen var i den grad forud for sin tid. ”

Goddag Med et Økseskaft” er endnu et forsøg på livtag med liverollespil, men det bliver stadig beskrevet ret meget som rollespillets indavlede rødhårede fætter, selvom tonen er pænere end tidligere.

”The Last Prom” ligner lidt et forsøg på at gentage succesen med Tropical Zombies. Et b-films humor-horror scenarie og af en ringere end Malik Hyltoft, der på dette tidspunkt allerede har fået udgivet Viking.  Jeg mindes ikke, at det nåede nær de popularitetshøjder som TZ, men det er et meget fint scenarie.

Ellers er den helt sjove artikel en top-10 over De Bedste Rollespil Nogensinde. Listen er baseret på cirka 40 mere eller mindre kendte danske rollespilleres lister og er svinger fra klassiskere til tidens mest trendy, der i dag er døde, glemt og begravet.  Listen ser ud som følger:

1 Call of Cthulhu

2 Vampire the Masquarade

3 Dungeons & Dragons

4 Advanced Dungeons & Dragons

5 GURPS

6 Warhammer Fantasy Roleplay

7 Castle Falkenstein

8 Paranoia

9 Kult

10 Star Wars.

Somehow tror jeg listen ville se anderledes ud i dag…

…Altså udover at Call of Cthulhu selvfølgelig stadig ville være nummer 1. Meget passende hedder denne udgaves Ronni-tegneserie ”The Terrible Dark Secret of The Horror in the Back Wood of the Creaking Old Mansion”.

Julekalender: Fønix #13 (oktober/november 1996)

1 kommentar

Vi vender tilbage til almindelig service – tusind tak til Thor for to glimrende indlæg.

scan0015”Jeg har kæftet op og fornærmet alle jeg kunne komme i nærheden af.” (Side 23, Ernst, om hvorfor han er så kendt)

Mellem Fønix #12 og #13 sker der noget markant. Bladet går fra at være udgivet Firmaet Phoenix til at blive udgivet af Sleipner og derudover skiftes der ud på mange af posterne på redaktionen. Det betyder samtidig at det nu er navne jeg kender og ved hvem er, der står bag i modsætning til tidligere. I hvert fald hovedmændene.

Krangor vender tilbage i Merlin Manns SSP-artikel, “Mørkets Hjerte”. Stedet Skurken Plottet, der eksemplificerer, hvordan man kan bygge sit scenarie op. Eksemplet er for syttende gang er bygget over Heart of Darkness/Apocalypse Now – kan vi ikke please låne plots fra noget andet!?!

Meget passende kunne jeg man tjekke Sebastian Flamants artikel, “Heureka!”, om inspiration og ideer i samme nummer.

Der er også mere Copenhagen By Night- scenariet ”Sorte Øjne”, der blandt andet har et par mindeværdige russiske vampyrer på besøg i Kbh.  Der er også flere kroge, en del Magic, en Ronni-tegneserie, den første snak om Delta Green og en guide til, hvordan man undgår at blive genkendt som nørd – illustreret af Palle. Svaret er pengeclips.

Nu er vi halvvejs i gennemgangen – er der noget der skal gøre anderledes må I endelig komme med indspark og forslag. Nej, jeg scanner ikke lige alle bladene.

Julekalender: Fønix #12 (marts/apil 1996)

1 kommentar

fønix12Nummer 12 er endnu engang et temanummer. Denne gang er der fokus på cyberpunk med to artikler om cyberspace af Merlin P. Mann og Lars Kroll, og en forenklet version af Lars Krolls Fastavalscenarie Den Kinesiske Æske. Jeg var aldrig rigtig med på cyberpunkbølgen, men det var vist ret stort i 90erne.

I nyhederne bliver det kort nævnt at det danske rollespilsblad X3M desværre er blevet lukket efter to numre. Jeg kan huske, at jeg ledte febrilsk efter bladet, men aldrig fandt det. Det interessante er, at der bag i bladet er en anmeldelse af endnu et nyt dansk rollespilsblad – Magus. Det blad kan jeg slet ikke huske, men går ud fra at det også bukkede under efter ganske få numre. Fønix var det alle læste, eller sådan oplevede jeg det i hvert fald.

Pornorotten Ronni har nu nået så store højder, at der er blevet oprettet en fanklub, hvor man via et medlemsselskab kan blive en del af kulten og få adgang til ritualer og relikvier. Jeg blev aldrig medlem, men ville egentlig gerne. Jeg gætter på, at det er fra den gruppe udbrydergruppen Ronnis Disciple kommer fra. De havde anskaffet sig Ronnis næseknogle og spredte Ronnis ord på min første Fastaval i 1997.

I artiklen ”I kulissens vold” forklarer Jacob Schmidt-Madsen, hvordan man kan gøre spiloplevelsen bedre ved at pynte spillokalet op, klæde sig ud og sminke sig. Han fremhæver også vigtigheden af god baggrundsmusik. Her nævner han klassikerne over alle klassiker til stemningsmusik: Soundtracket til Dracula. Dracula soundtracket var altid en fast del af vores rollespilssession.  Det må være et af de albums, jeg har hørt mest i mit liv.

”Comme Il Fault” bliver anmeldt til 4.5 rotter. Det er et supplement til Castle Falkenstein, og er så vidt jeg kan forstå et supplement om takt og tone i victoria-tiden. I supplementet kan man lære vigtige ting som ”hvis du har en affære med en gift kvinde, så husk at lægge mærke til hvordan hendes korset er bundet, inden du hjælper hende af med det. – Måske har hendes mand bedt anstandsdamen bruge nogen specielle knuder… ”  Et godt råd stadig i dag især på Fastaval og til diverse livearrangementer.

I brevkassen vender Mads Brynnum tilbage efter efterlysningen i sidste nummer med et indlæg i debatten om system vs. systemløs.  Eller som han formulere det: Rollespil skal helst munde ud i ROLLEspil og ikke omvendt. … Prøv at lade være med at udelukke D&D spillere osv. Mads definerer også sig selv som en socialrealistisk rollespiller. Jeg har ingen anelse om hvad det betyder. Vil det sige, at en ung Mads har gået rundt på gaden i Slangerup og spillet hjemløs? Denne gang bliver Mads overset og vinder ingenting. Er det måske her man kan finde kimen til Forsmåelse?

Julekalender: Fønix # 11 (December/Januar 1995)

5 kommentarer

Fønix 11Da Kristian ikke selv ejer kan finde nr. 11 og 12 af Fønix bad han mig sende dem til ham, men eftersom jeg er distræt og glemte det, må I desværre trækkes med mine anmeldelser for nr. 11 og 12. Jeg har været så heldig, at have Kristian som min ungdomsskolelærer i mine unge år i Assens. Senere hen fik jeg endda lov til at være med i kampagner udenfor ungdomsskolen. Det var vildt! Jeg husker stadig bad guyen Shakespeare med en vis ærefrygt og had.

Thor Fejerskov Jensen – Jesu Bar Mithzvas svar på Turtle.

”Der skal være et kvalitets-tidsskrift om rollespil på dansk. Vi føler selv, at vi gør et ganske hæderligt forsøg på at producere sådant et tidsskrift”

Fønix er åbenbart blevet kritiseret for at være en smule selvfede og for at kalde folk for nørder. I lederen lægger de hårdt ud med at forklare deres vision for Fønix. Af uransagelige årsager har de af en eller anden grund valgt, at trykke lederen på et erotisk foto af den afdøde model Anna Nicole Smith. Hvilken sammenhæng, der er imellem hende og konstruktiv kritik og visionen for Fønix kan jeg ikke lige greje.

En af de bedre artikler i bladet er artiklen ”Få dem på krogen”. Den handler kort om, at få spillerne på krogen til et scenarie eller en kampagne eller bare krydre sin nuværende kampagne med noget nyt og anderledes. Jeg kan huske, at jeg sad og læste dem, og tænkte ”Fuck det er nogen cool ideér”. I retrospekt er det måske ikke helt sådan. De tre kroge i dette nummer er Pesten, en lidt kedelig fantasy idé om en pest der kommer til en by. Her er ideen at der i byen er kamp mellem bystyret og præsteskabet og skylden for pesten skal placeres et sted. Tryg i moders arme er en ganske simpel spøgelseshistorie om et landsted, hvor en lille pige spøger. Det er en klassisk spøgelseshistorie med uhygge og investigation, hvor det spændende er tanken om et barnelig og en personlig investering i fortælling fra spilpersonernes side. Den bedste krog er Post Mortem, hvor twisten er, at spillerne dør og nu skal forsætte som døde sjæle. Denne krog giver spillederen mulighed for at puste nyt liv i scenariet, fordi man kan introducere en helt ny (døds-)verden for sine spillere.

Et kendt navn dukker op i brevkassen, hvor en hvis Mads Brynnum fra Slangerup efterlyses  med hensyn til en idé til et julescenarie. Oven i det har Mads åbenbart været en smule forvirret over, at der var en anmelder på BT, der også hed Palle Schmidt. Redaktionen afklarer hurtigt, at der ikke er tale om den samme. Hans store ønske er en original tegning fra Palle Schmidts hånd, et ønske han dog ikke får opfyldt. Mads har også deltaget i læserundersøgelsen, hvor han må nøjes med en tredjepræmie – to parfumerede Magic-kort og et nummer af Damernes Verden.

Det er også i dette nummer de har resultatet på den store læserundersøgelse fra Fønix nr. 9. Jeg kan afsløre, at det der har fået absolut højest karakter er ”Tropical Zombies” med et gennemsnit på 4,7, hvorimod ”From Russia With Love” ligger fjerde sidst med en score på 2,8. Folk kan åbenbart bedre lide zombier ende russiske guns. Jeg kan ellers huske, at vi var ret glade for de russiske våben i Moscow Coppers.

Den store vinder i anmeldelserne er ”Dragon Dice” som får 4 ud af 5 rotter. ”På sigt kunne Dragon Dice godt gå hen og blive en klassiker på linie med Yatzy, men aldrig så stort som Magic.” Som de fleste af jer nok ved, blev Dragon Dice aldrig hverken en klassiker eller ligeså populært som Yatzy.

Men det er nu Mette Finderup og Sanne Pedersens anmeldelse af ”Homelands”, udvidelsen til Magic, der falder i øjnene. Mest på grund af digtet om Baron Sengir.

Baron Sengir!

Vampyrernes svar på Antonio Banderas!

Han er stor,

han ser godt ud,

han er sort og
han er OND.

Han er kommet for at lede de stakkels forsvarløse vampyrer.

Han er 5/5

Han flyver.

Han får +2/+2, hvis han slår nogen ihjel.

Han kan regenere vampyrer.

Hvad så om han koster 8 mana!

Hvad har vi Dark Rituals til?

Du får på makronen,
hvis jeg trækker baronen.

Det er en smule fjollet, men hold kæft, hvor ville jeg gerne have det kort…

Julekalender: Fønix #10 (okotober/november 1995)

3 kommentarer

scan0014”Danske spiltræf går en ny tid i møde, hvor kvalitet, mangfoldighed og totaloplevelse går forud for kvantitet, ”blokpolitik” og små gyldne pingviner” (side 52)

Så rykkede Fønix op i de tocifrede og der sker en masse nye ting.

Krangor glider i baggrunden og frem rykker ”Copenhagen By Night”, Fønix nye World of Darkness-univers i København. En god ide (udover, er der ikke et eller andet med, at der skal være nogle hundredetusind mennesker i en by pr vampyr og København dermed bør/kan have en Vampyrbefolkning på et par stykker?) som jeg kan huske jeg var ret ligeglad med dengang – Vampire blev aldrig rigtig min ting.

Den Berømte Palle Schmidt leverer endnu et solidt stykke fantasy scenarie i form af ”Blind Tillid” og som, sjovt nok, IKKE er illustreret af ham selv. Scenariet er til AD&D. AD&D er også emnet for en artikel der gennemgår den nye version af spillet, som her kaldes 3rd Edition, men som eftertiden har omdøbt til 2.5 Edition – dem med sort kant. Det var dem jeg købte og kørte Night Below kampagnen med – jeg ved ikke hvad der blev af dem – måske mit ungdomsskolehold åd dem?

Det er også i dette nummer man møder Lemmings. Et lille kækt spil, hvor man puffer sin terningsamling ud over kanten på borde. Først nu opdager jeg, at det er Peter Dyring der ophavsmanden. For helvede, Peter. Andre artikler tæller en reportage fra VM i Magic og en artikel om slagsmål af Ask Agger.

Sidst men ikke mindst tager Fønix med dette nummer en drejning i layout, særligt i de mere faste og oplysende segmenter som nyheder, brevkasse og centralen. Det betyder at sære og irrelevante billeder strøs med løs hånd hen over spalterne – her kan nævnes girokvitteringer, koncertbilletter, forsiden på en pakke klæbepuder, Calvin Klein annoncer og billeder af juicepressere. Det er noget megarod og det fortsætter desværre i de kommende numre.

Julekalender: Fønix #9 (august/september 1995)

Skriv en kommentar

scan0013Fønix #9 er det første (og eneste?) temanummer og temaet er systemløst rollespil.

At man kan dedikere et helt nummer og snakker om det, som om det er noget lidt sært , nytog mærkeligt, viser virkelig at der er sket meget i dansk rollespil siden midt-90erne. De 4-6 artikler virker alle sammen noget bedagede og fyldt med ting der enten ikke giver ret meget mening for rollespillere anno 2013 eller kommer med ting, der i dag er selvfølger.

Mafia fylder rigtig meget i reportagerne fra afholdte og kommende kongresser – men jeg mindes også, at der var folk i dårligt siddende cottoncoats på alle mine tidligere conbesøg.

Scenarierne er til gengæld ace i dette nummer. ”Rid Nu Til, Ibrahim” er et politi-buddy-movie scenarie af Paul Hartvigson om det aparte strømermakkerpar Kaspersen & Koch. Fusion med et solidt skud humor. ”De Udvalgte” er derimod en mørk fantasy-fortælling, med AD&D regler. Forsiden på dette nummer peger ind på dette scenarie, hvilket er cool, og er af den stadig fremragende Jesper Ejsing, der også er medforfatter på scenariet.

”En Orks Bekendelser” er et humoristisk interview med formanden for orkernes fagforening, der afslører at der står orker bag alt, også selvom vi rollespillere prøver at distancere os grønhuderne. Og så er der sgu også regler for en ny Warhammer 40K-tank og instruktioner til, hvordan du folder den selv! Og i brevkassen skændes folk om Ottoerne – the more things changes…

A Study in Emerald

9 kommentarer

Det skal ikke være julekalender det hele.

sie-cover-1Jeg var via en fælleskickstarter med til at smide penge efter brætspillet A Study In Emerald, af Martin Wallace og baseret på Neil Gaimans novelle af samme navn.

Spillet kom næsten til tiden, jeg fik mit eksemplar på Fastaval forfatterweeekenden for nogle uger siden og i går fik jeg spillet det for første gang.

Konceptet i spillet, som i novellen, er, at Cthulhu og hans medguder ankom til jorden for mange hundrede år siden og i dag sidder som styrende konger og kongehuse over hele verden. Det er der så en fraktion (The Restorationists) der forsøger at omstyrte og en fraktion der forsøger at bevare (The  Loyalists). Kampen mellem de to udkæmpes i Europa (+Washington) anno 1880erne via agenter bevæbnet med bomber og skumle hensigter.

Agenterne, som er trukket både fra fiktionen (Sherlock Holmes, Professor Moriaty) og virkeligheden (Emma Goldbergman, Baron Ungern von Sternberg), rekrutteres rundt omkring i byerne på kortet, hvor man også kan hverve organisationer (Pinkertons, Okhrana) og værktøjer (luftskibe og dommedagsmaskiner).  Derudover er der også lige vampyrer og zombier smidt ind for at gøre det ekstra kaotisk.  Og dobbeltagenter.

Wallace har selv beskrevet spillet som et sandbox-spil og det rammer meget godt. Grundlæggende er spillet et eurogame, med ressourcer der skal placeres i form a meeples og kortdecks der skal bygges og tunes, men samtidig er der så mange forskellige strategier man kan vælge og måder at vinde på, at jeg tænker det noget nær umuligt at lave en ”best practice”-taktik. Der er simpelthen for mange ubekendte. Og som kaosbonus er det hemmeligt, hvilken fraktion man hører til ved spilstart OG det er ikke nok at få flest point. For hvis den spiller der har færrest point, når spillet slutter, tilhører samme fraktion som dig, så spolerer det sejren – fraktionen med medlemmet med færrest point, kan ikke vinde. Man skal derfor holde øje med sine holdkammerater, som man ikke kan være sikker på hvem er!

Det var sådan ganske kort og ganske rodet, hvordan og hvorledes.

Vi spillede i går, fire mand, der endte med at være delt op to-og-to i fraktionerne, viste det sig ved slutningen af spillet. Jeg spillede Restorationist og fik rimelig meget klø – men er ret imponeret over spillet.

Ja, det er noget rodet og vi lavede et par fejl i starten, hvilket blandt andet fik mit tilhørsforhold afsløret uhensigtsmæssigt tidligt, men ret hurtigt blev mekanikkerne klare og spillet kører i højt tempo, selvom der er masser af taktiske overvejelser og bare fordi man bagud på point til at starte med, kan man sagtens være med i slutspillet.  Samtidig er spillet fyldt med fortællings-potentiale, fordi universet og konceptet er cool og udførslen lækker. Det er ikke bare brikker der flytter rundt på et bræt når Professor Moriaty snigmyrder Evno Assef i Wien eller anarkisten Ravachol forsøger at sprænge Nyarlathotep i luften i Cairo med The Infernal Machine, blot for at blive afsløret som dobbeltagent for loyalisterne. Det er fedt.

De mange forskellige retninger og taktikker giver samtidig en høj genspilsværdi og jeg glæder mig vildt til at spille det igen.

Julekalender: Fønix #8 (maj/juni 1995)

1 kommentar

scan0009”Jeg vil afholde mig fra at sætte navne på den danske rollespilselite” (side 3)

Dette nummer indeholder det der nok er Fønix største succes. ”Tropical Zombies of the Deep Jungle” er siden spillet af rigtig mange mennesker og bliver stadig bragt i spil den dag i dag, når der diskuteres horror- og lettilgængelige scenarier. Jeg har aldrig været kæmpefan af scenariet, men det virker, det tror jeg på.

Derimod finder man i bladet en af mine all time Fønix favoritartikler. ”From Russia With Love” af Ask Agger. Fire siders gennemgang af mere eller mindre obskure russiske håndvåben fra den kolde krig, som supplement til de 9mm Makarov og Tokarev T-33 gøbs som alle kommunister og skurke hidtil havde måtte nøjes med. Indbyggede lyddæmpere, ammunition med urankerne og guns der virker under vand! Det er ren awesome og inspirerede mig til mit livs eneste GURPS kampagne, Moscow Coppers, hvor spillerne var ex-KGB agenter der skulle bekæmpe kriminalitet efter murens fald.

Derudover finder man det jeg tror, er den artikel som Rasmus efterspurgte, ”Vanvid er Magt”, om magi og kræfter i Call of Cthulhu, en rigtig god historieartikel om klostre og munke i middelalderen, en reportage fra Hareskoven og et besøg i London i jagt på rollespilsbutikker.

Det anekdotiske sjove er, at denne sidste artikel fremhæver butikken Orcs Nest som Londons bedste. Jeg besøgte den en del da jeg boede i England er efterfølgende kommet forbi den, når jeg har været i London, og det er enrøvsyg biks, hvor alle deres bøger er pakket ind i plastik så man på ingen måde kan flicke igennem dem og kundeservicen har, over en 10-årig kam, altid været rådden og ligeglad. Leisure Games derimod, det er god butik, hvis man er i London.

Og forsiden er af Drew Tucker, mit ungdomsholds absolut mest hadede Magic-illustrator.

Julekalender: Fønix #7 (marts/april 1995)

1 kommentar

scan0008

“Jeg har det med rollespil som med porno… det sjovt at være med til, men pinligt at blive grebet i” (side 48)

At lederen er en opskrift på pastesauce siger en del om dette nummer. Der er ikke nogen egentlige scenarier i dette nummer og det mest interessante er mindre ting som Per Fischers superpositive anmeldelse af Castle Falkenstein, et par fine locations til både nutid og fantasy af Merlin Mann og en solid artikel om gangstere i rollespil og kampagner. Og så er Illuminati: New World Order anmeldt til 4 Rotter.

Derfor kommer her blot højdepunktet. “Ronni i: Farlig Fastaval” af Schmidt und Mann.

SCAN0001SCAN0002SCAN0003SCAN0004

Older Entries Newer Entries