scan0019”Mit yndlingskort har altid været Rabid Wombat. Jeg plejede at skrive navne i hjørnet på mine, så jeg kunne se, at det var Fluffy og så videre…” (side 61)

Fønix har fået Æresottoen på den forudgående Fastaval og er, så vidt jeg kan greje fra teksten, begyndt at være til salg via kiosker. Fønix, på køl ved siden af Weekendsex og Se & Hør.

“Vincenzo di Montfortes Hævn” er at finde i spalterne i denne udgave – et scenarie jeg både spillede i BBOC og senere med mit ungdomsskolehold. Det er et sjovt tilbageblik også fordi scenariet er vildt scripted – alle ved hvad der skal ske og hvad de skal gøre – jeg husker det som ret vildt og anderledes. I dag vil det nok ikke chokere nogen.

Det er lidt på samme måde med Jacob Schmidt-Madsens artikel om intrigescenariet. Genren er jo, desværre, i sin tidlige-00er form, ret uddød, men Piotr har lovet en dag at skrive det perfekte intrigescenarie, så det vil jeg se frem til. Og ellers har jeg jo indtil da Concierto de Aranjuez og Hvad Natten Bringer.

Og så er der “Cybersmölf”! Fårk det er skørt og samtidig en af de Fønix-artikler der står klarest for mig når jeg tænker tilbage.. Smølfer der ”heiler”, cyborgsmølfer, dragsmølfer klædt ud som Smølfine i sleazy pornooptagelser, Splydefladwgeværer, BlauHaus og General Blaukopf. Fåårk.

Og så var der ikke flere tipsmidler til Sleipner – så sekretariatet i Århus lukker sommeren 1997.

Reklamer