scan0016“Jeppe Norsker, fønix-skribent fik “en stank af død” tæt ind på livet, da han nytårsaften heltemodigt forsøgte at redde en bil fra at brænde. Med et velrettet spark til den brændende bylt, satte han ild til sig selv og sine bukser, hvorefter han efter eget udsagn mest lignede en fire elemental” (side 7)

Så starter den, for mit teenagerollespils i hvert fald, vigtigste Fønixserie; Ask Aggers Holocaust. Det alternativt historiske 2.verdenskrigs setting, hvor atomskyer og nordiske guder har gjort deres til, at krigen er fortsat op i 50erne blev brugt til en lang række kampagner og scenarier i Assens i slut-90erne, ikke mindst min egen favoritkampagne, The Omega Squad, hvor karaktererne var okkulte investigators under FBI. Min gode ven Martin får stadig vemodige julelys i øjnene når snakken falder på Holocaust (settinget – ikke the real thing) og han har indrømmet, at han dengang skrev mails til Ask med uddybende spørgsmål til verdensbilledet. Holocaust kører over de næste numre og kan selvfølgelig også findes i trilogien Jagten  (som ikke blev Otto-nomineret på grund af nogle rerun-regler?),  Nibelungentreue og Det Sidste Korstog.

Dette nummer tæller også et langt interview med Jacob Stegelmann, der har fået Sleipners Kulturpris. Interviewet lever hovedsageligt igennem de to intervieweres (Palle Schmidt og Peter C. G. Jensen) aparte ping-pong.

Og et Höl scenarie – håndskrevet, selvfølgelig. Det spil var cirka lige så trendy som som det var uspilleligt – det burde faktisk have sneget sig med på top-10 listen fra sidste nummer på ren hipsterfaktor. Gad vide, hvor mit eksemplar af grundbogen endte?

I Centralen er der anmeldelser/gennemgang af overståede conner, hvor Spiltræf XI er beskrevet. Legendarisk fynsk con, hvor kommunisttemaet faldt sammen med den legendariske gær-hamstrings lookout, hvilket gjorde (ufrivillig) meget for stemningen. Der er så mange ting fra den con. Fra Jacob Klünders ufærdige AD&D scenarie til en fantastisk banket, itusprungne clay-o-rama monstre over det fremragende Apollo. Vist også den første kongres, hvor jeg var af sted sammen med Stefan – det er sket en del siden.

Reklamer