Så er det snart en uge siden, jeg sagde farvel til Hobro og Fastaval 2013. Den bedste Fastaval i rigtig mange år.

Simon og jeg var scenarieansvarlige og det var spændende, interessant, sjovt og med til at gøre selve Fastavaloplevelsen så meget vildere. I stedet for bare mit eget scenarie på programmet, føltes det som om jeg have 20-30 scenarier med. Scenarier man har aktier i og som man gerne vil have til at køre. Det er fedt og jeg glæder mig allerede til at gøre det igen næste år.

Ikke mindst fordi scenarierne, nærmest over en kam, kørte rigtig rigtig godt. Der var måske ikke den ene helt vilde unikke blockbuster som alle snakkede om, men bare masser af scenarier der gav rigtig gode, og store, oplevelser.

Inden Fastaval havde vi joket med, at temaet for årets scenariefelt var “Ond ved Børn” og der var rigtig mange mørke og seriøse scenarier på programmet – men med gode grindnight scenarier, Hinterlandet og en håndfuld “lettere” scenarier, tror jeg, at de fleste fik dækket deres rollespilsbehov.

Derudover fik jeg bare snakket med mange flere mennesker end jeg plejer, men slet ikke nok, taget flere late late late nights end nogensinde før og spillet to virkelig stærke og vilde scenarier, Suldrup og Søn af Landet. Oplevelserne med disse to scenarier har samtidig fået mig til at overveje, om jeg egentlig er særlig god til at spille rollespil, men det må komme i et senere indlæg.

Og rammerne i Hobro er bare fede, maden det bedste jeg kan mindes at have fået på en con, både Brain Food og den almindelige, gds fantastisk og hyggeligt, min gamle kumpan Troels var brætspils Otto-nomineret (og Jeppe vandt!), og så blev festen afviklet helt perfekt. Og så var det dejligt, at Stauning kørte så vildt og trak gyldent fjerkræ hjem. Det er jeg meget glad for.

Og at Sarabande, Suldrup og Thorvald Stauning – Varulvejæger er topscorere i Bedste Spiloplevelse synes jeg siger rigtig meget om, hvor bredt Fastaval favner. We rock.

Og så til indkøbet. Jeg er, stadig, dårlig til at tage på con uden at købe ting med hjem. I år blev det denne fine æske og den lå faktisk inde hos Dragons Lair og ikke ovre hos Comix-gutten.

Billede

Jeg har fået et blødt punkt for de gamle æsker med TSR-settings, og både købt Dark Sun og Planescape lang tid efter, jeg stoppede med at spille AD&D. Og man er vel lidt gotisk. Og så var den fyldt med det pureste bonus. For ikke bare var alt indholdet mint og fint, inkl. overheaden man kan placere over kort, for at måle terror-levels. Nej, der lå en masse mere i kassen, Billede

blandt andet de to originale Ravenloft moduler fra henholdsvis 1983 og 1986. Er det ikke lidt af et scoop for 99 jyske dollars?

Bare der snart var Fastaval igen.

Advertisements