Jeg er noget baldret ovenpå en god Vintersol. Både Rebellerne og London Crawling 2 kørte rigtig fint. Jeg tænker de kommer op på Alexandria snarest. Og ellers er det jo altid hyggeligt at drikke øl, spille brætspil og snakke rollespil med Uffe, Thais, Stefan og en masse nye mennesker.

Blandt disse var Michael, der spillede med på begge mine scenarier og udover at give mig en meget høflig påtale for min løsagtige og useriøse omgang med rollespilssystemer, også kunne fortælle mig om Hackmaster og hans site, findnplay.com, hvor rollespillere kan finde hinanden. Et meget fint initiativ og hvis der er nogle rollespillere i nærheden af Kalundborg, synes jeg I skal give Michael et kald – han er en flink fyr og glimrende rollespiller og så opfandt han jo den mystiske, og meget omtalte Lego skyggeskurk; The Muffin Man… man skulle nok have været der.

Og ellers snakkede gruppen af Fastaval-forfattere der var på Vintersol om et muligt nyt projekt. Måske mere om det senere, Uffe?

Reklamer