Så er jeg gået fra de studerendes til de arbejdsløses rækker og derfor tid til at opdatere bloggen.

At være arbejdsløs giver også tid til at skrive scenarier, og jeg har faktisk en del efterårsprojekter på bedding.

Haste! mit foreløbigt sidste Fantarantino scenarie, denne gang inspireret af filmiske mesterværker som Speed 2, Kapring på åbent Hav og Navy Seals. Premiere på Viking Con 29. Det bliver samtidig min første Viking Con, hvilket bliver lidt spændende, for jeg har ingen anelse om hvordan sådan en forløber og hvem der dukker op.

Hemmeligt De Navneløse Antologi projekt. Top Secret og også til Viking Con.

Jeg er også så småt begyndt på London Crawling 2 til næste års Vintersol og der bliver (endnu) bedre end det første!

Og så er der jo Fastaval! Simon og jeg har forsøgt at stable noget forfatterworkshop på benene i Århus og selv om tilslutningen til første møde var beskeden, satser vi på endnu et møde den 25. august, hvor der skal fremvises og finpudses synopser. Personligt overvejer jeg stærkt at skifte genre og føler jeg har en rigtig god ide til et scenarie. Hvad det lige kommer til at betyde for Apocalypse Drow er uvist, men det er på ingen måde et droppet projekt!

Og ellers kører vores Over The Edge kampagne stadig fint og jeg overvejer meget at starte en post apokalypse kampagne op, inspireret af tegneserien Jeremiah og Stephen Kings The Stand.

Arbejdsløs rollespiller – det kunne vel være værre, i hvert fald for nu.

Advertisements