Nu skal det være  – jeg skal til at spille rollespil igen.

Da jeg var yngre havde jeg ungdomsskolehold med rollespil og en fast gruppe der spillede Call, AD&D og VP (ja, det er så længe siden), men det døde da jeg først flyttede til England og efterfølgende til Århus. Efter et par år, hvor jeg spillede meget sporadisk, kom jeg med i en virkelig ol’ school D&D-gruppe, hvor der blev taget five-foot-steps på battlemaps og vi spillede igennem de første af de Paizo-scenarier, der i dag danner grundlag for Pathfinder-universet. Så rykkede jeg til København halvandet år, og har i den tid ikke rigtig spillet noget, udover på Fastaval.

Men nu skal det altså være og det skal være en gammel favorit, som jeg har fået spillet alt for lidt. Jonathan Tweets fremragende Over the Edge, et system jeg købte i Fantask tilbage i 1994, efter have læst en anmeldelse i det første Fønix , hvor det fik 4 Rotter/Ronnier/væltede motorcykler.

Jeg har kun fået spillet det nogle enkelte gange, men har gennem årene jævnligt taget bogen frem og den giver mig hver gang lyst til at give it a go.

Mere om Over the Edges fortræffeligheder og mine planer senere.

Advertisements