Jagten på spilledere til årets Fastaval scenarier er allerede skudt i gang og hvis der er nogen der kunne overveje at køre Apocalypse Drow, fremsender jeg gerne scenariet. 17 sider, Story Now/Lady Blackbird-inspireret Underdarky goodness.. eller evilness.
I forbindelse med denne jagt, er jeg flere gange stødt på forfattere der helst er fri for at køre deres egne scenarier, og det har jeg virkelig svært ved at forstå.
For mig er kørslen af scenariet på Fastaval klimaksen på alle de overvejelser og tests og alt det skrivearbejde der er gået forud. Det er kicket, når man at se scenariet virke og give spillerne en kickass oplevelse. Jeg endte med at blive irriteret, da jeg for to år siden kun kørte Magician: Impossible i den ene af de to mulige blokke. Jeg vil kort og godt helst være meget hands on.
Men sådan er det ikke alle der har det. Jeg ved at Simon for eksempel foretrækker at sidde med en øl i baren imens hans scenarier kører (i hver fald dengang du skrev scenarier med spilledere) og Peter har i år handlet sig ud af, at skulle køre sit eget scenarie.
Det kan jeg ikke helt forstå. Det er på ingen måde fordi jeg synes at det ene er mere rigtigt end det andet, jeg kan bare ikke sætte mig ind i den approach – det ville virkelig krible i mig, hvis mit scenarie kørte rundt om i lokalerne og jeg ikke var en del af det.
Så hvordan vil du helst have dine scenarier kørt på kongresser, vil du selv være med eller har du det bedre med at overlade det til andre spilledere, og hvorfor?
feb 25, 2012 @ 22:01:54
For mig er hele ideen med at designe et scenarie at det kan spilles af andre end en selv. Jeg synes ikke det bibringer noget som helst at forfatteren kører sit scenarie selv – det kan enhver gøre, det er ret let og sjovt selvfølgelig, selv med ufuldstændige noter i hånden. Det springende punkt er: kan du formidle dit scenarie så det kan bruges? Det er svært.
Hvis det stod til mig skulle ingen scenarier spilles af forfatteren selv. Der skulle heller ikke være spilleder-briefing.
feb 25, 2012 @ 22:31:04
Jeg er ret vild med at køre mine egne scenarier og synes det har givet mig nogen fantastiske oplevelser, jeg meget nødigt ville undvære.
Jeg kender også mange, der helst undgår det, Grunden ligger vel et sted mellem almindelig nervøsitet og præstationsangst.
Der er bestemt ikke noget at sige til det, hvis man har det dårligt med at forsøge, er der ingen grund til at presse sig selv ud i noget, der ikke bliver godt. – Jeg vil anbefale at man prøver fordi det er en lærerig ting, men man kan jo starte med en gruppe venner til et prøvespil el. lign. i stedet for at hoppe ud i det på (eksempelvis) en stor Con i det Ydre Mongoli.
-M
feb 25, 2012 @ 22:48:30
Ovenstående var IKKE ment som en reaktion på Pers svar…
feb 26, 2012 @ 08:22:10
Det er sådan set ikke fordi jeg er uenig med Per… Det er bare noget andet, han skriver om.
Selvfølgelig skal scenarier laves så andre end forfatteren kan tage dem og spille dem uden problemer. – Det er fidusen ved hele konceptet og en af de super fede ting ved alt det der med scenarier.
Men hvis man nu er forfatter og synes det er sjovt at køre sine egne scenarier, skal man da naturligvis ikke holde sig tilbage.
feb 26, 2012 @ 11:45:48
Lav det spil, som du selv helst vil spille – og spil det så på Fastaval. Så får du både fornøjelsen af at designe det og du får en fed spiloplevelse på Fastaval. Med Montsegur 1244 deltog jeg selvfølgelig selv som spiller i en af grupperne.
feb 26, 2012 @ 12:37:24
Jeg er enig med dig, Per, men føler ligesom Michael, at vi snakker om to forskellige ting. Design og ønsket om (ikke) at være en del af kørslen.
Samtidig synes jeg, at det er lang tid siden jeg har haft et scenarie i hænderne der i design og opbygning gjorde det svært at forstå hvad scenariet gik ud og/eller hvad forfatteren intentioner var. Det tror jeg egentlig de danske forfattere er ret gode til efterhånden. Og siden det ikke er en designkonkurrence as such, synes jeg forslaget om ingen-forfatter-som-spilleder og ingen briefing er lidt fjollet.
feb 26, 2012 @ 12:59:49
Jeg er ikke konsekvent, for det har været meget forskelligt fra scenarie til scenarie, om jeg havde lyst til at køre det. Nogle gange glæder jeg mig rigtig meget til at opleve det samme med en gruppe spillere. Andre gange har jeg det mere som Per; at det er noget, jeg har lavet, for at andre skal spille det. Hvis jeg har spilledet/overværet spiltest, har jeg typisk mindre lyst til at køre det på selve con’en. Og nogle scenarier har jeg simpelt hen været lidt mentalt træt af, da det nåede frem til selve con’en, og det er ikke noget godt udgangspunkt for at spillede.
feb 26, 2012 @ 17:04:14
Jeg kommer ikke til at køre vores scenarie på Fastaval, det er en blanding af dårlig timing og en bytter med Piotr. Og det gør mig egentlig ikke noget, for jeg har prøvet et lave et scenarie jeg vil spille frem for et jeg vil være spilleder på.
For mig er det vigtigt at adskille folks oplevelse af scenariet selv og mig som spilleder, jeg vil hellere have det rene billede af scenariet fortolket gennem en anden fra spillerne.
Desuden har jeg det sådan med denne her slags kreative projekter at jeg gerne vil træde tilbage fra dem når de skal bedømmes, jeg vil helst ikke have mit eget selvværd blandet ind i værket. Det kan jeg ikke og samtidig være spilleder, den opgave kræver personlig tilstedeværelse.
feb 27, 2012 @ 10:11:34
Jeg er så ikke enig med Per
Vi skriver vel scenarierne for vores egen skyld, så valget om at spillede ens eget scenarie eller ej kommer i min bog fuldstændig an på, om man får noget ekstra ud af det eller ej. Ideen om at man ikke skulle have lov til at spillede sit eget scenarie, forekommer mig derfor nærmest absurd. Og hvorfor skulle man ikke give spillederne mulighed for at stille spørgsmål til forfatteren på en briefing? Det kunne jo tænkes at kunne forbedre spiloplevelsen.
Personlig er jeg død pine nød til at spillede mine scenarier. Jeg er ofte nervøs, og ofte ikke lige så skarp som spilleder, som når jeg spilleder andres scenarier. Men hvis jeg ikke gør det, føler jeg ikke, at jeg får sluppet scenariet ordentligt. Det handler om full cirkel for mig. Måske kommer det af, at jeg i bund og grund ser mig selv som spilleder frem for spiller.
/Kristoffer
feb 27, 2012 @ 11:45:32
Må hellere sige noget, nu man lige frem bliver nævnt i teksten. Jeg spilledte i sin tid ikke Shadywill, som er mit pt eneste scenarie med en traditionel GM i, fordi jeg følte ikke, at jeg personligt på det tidspunkt kunne levere den GM præsentation, jeg synes scenariet krævede. I dag er det helt anderledes, jeg har fået noget mere erfaring og selvtillid, og ville godt kunne køre det i dag.
Men jeg kunne sagtens godt se mig selv, skrive mig ind i en situationen, hvor jeg tænker: kæft det var fedt at skrive, og jeg tror at nogen vil få en fed oplevelse med det, bare ikke mig. Det er sært, men sådan har jeg det faktisk.
Så køre ikke køre: Hvis du synes du kan og vil køre, så kør, ellers ikke. Jeg behandler faktisk den beslutning, som om det var en andens scenarie, og bedømmer det fra scenarie til scenarie.
Faktisk ærger det mig, at jeg ikke selv kørte Stjernetegn på Fastaval, fordi det var sgu sjovt at køre på Con2, men der kom en Avis i vejen, (never again).
feb 27, 2012 @ 13:14:20
Jeg nyder at køre mine egne scenarier, også på con. Det giver mig sådan en rar ført-til-dørs følelse. Samtidig kan jeg rigtig, RIGTIG godt lide idéen om at mit lille, lyserøde, rynkede scenarie-spædbarn kommer mere end én eller to spilgrupper til gode, og desuden at folk vil have muligheden for at spille det senere, diskutere det kvalificeret og stjæle mine idéer (ja, jeg har et ego, so sue me…), og det sker ikke rigtig, hvis det bare er mine egne skravlede noter.
Desuden bliver spillet som regel også meget bedre, også for mig at køre, når jeg har været nødt til at tænke mine tanker klart og skarpt nok til at kunne formidle dem til andre. Så jeg synes personligt at det at køre selv og det at formidle til andre understøtter snarere end modarbejder hinanden. Så, øh, lige som dig, Kristian.
feb 28, 2012 @ 22:39:03
Jeg føler jeg bør køre mine egne scenarier og har kørt dem alle.
Nogen er gået godt, de fleste mindre godt, men de fleste scenarier har også været mindre gode.
Jeg har lært noget hver gang som har gjort mig til en bedre scenarieforfatter (fordi rollespil, når alt kommer til alt, skal spilles og ikke blot skrives).